4.9 Ejendomsservice i hele Storkøbenhavn
Information til beboere
Navneskilte og nøgler/chip
Skal du bestille nyt navneskilt kan det gøres her
Skal du bestille nøgler eller nøglebrik (chip) kan det gøres her
Du skal skrive dit fulde navn (evt flere navne til navneskilte), din adresse og telefonnummer og email. Skriv også gerne hvornår det skal bruges.
Døgnvagten/Vagttelefon hos Ejendomsservice Eksperten
Måske har jeres ejendom en aftale med os om at vi har vagtservice på jeres ejendom. Det vil sige, at vi har døgnservice med vagttelefon, så du kan kontakte os i tilfælde af akutte og uopsættelige skader, primært VVS samt el, som ikke kan vente til den næstkommende hverdagsmorgen i vores servicetid kl. 8.00-16.00.
BRUG KUN vagttelefonen ved akutte og uopsættelige skader. Hvis vagtpersonalet kommer ud, og opgaven IKKE er akut og uopsætteligt, så kan du risikere at blive opkrævet for udkaldet.
Vagtordningen DÆKKER fx, når:
- Du slet ingen varme har i hele lejligheden.
- Der er brud på vandrør, varmerør eller radiator.
- Der er tilstoppede faldstammer.
- Der mangler strøm/lys i hele lejligheden eller ejendommen og du har talt med Ørsted og tjekket dit HPFI relæ og sikringer
- Der er vand i din bolig eller i kælderen.
- Der er storm- eller brandskader. (Husk altid at kontakte Brandvæsnet først i tilfælde af brand: 112
Vagtordningen DÆKKER fx IKKE, når:
- Din vandhane drypper, eller dit toilet løber.
- Du mangler varme på enkelte radiatorer.
- Dit køkkenafløb er tilstoppet.
- Du ikke kan åbne vaskemaskine eller tørretumbler
- Sikringer er sprunget, eller HFI/HPFI-relæet er slået fra.
- Bestilling af rengøring
- Bestilling af navneskilte
- Bestilling af vinduespolering